Book
Bryllup · Aalborg & Nordjylland

Band til bryllup

Fire konservatorieuddannede musikere fra Aalborg. Vi spiller til bryllupper i Nordjylland og resten af Skandinavien, og vi bliver på scenen, til gulvet giver op.

Det her er siden, hvor vi skriver tingene, som de er. Hvad det koster, hvad I får, hvordan aftenen forløber, og hvad der plejer at gå skævt. Skal I bare have fat i os, så er der en knap nederst.

Hvad koster et band til bryllup?

Det er det, alle spørger om først, så lad os tage det med det samme.

Dinnermusiker Afdæmpet musik under maden. fra 5.000 kr.
Bandet, kvartet Tre sæt á 45 minutter. Fyldt dansegulv fra første nummer. 17.000 kr.
Band og DJ Anbefalet Fuldt band, og DJ der spiller en time videre, når vi er færdige. fra 21.500 kr.
Hele aftenen Dinnermusiker til middagen, fuldt band til festen, DJ en time til sidst. fra 26.500 kr.

Tilkøb: kvindelig sanger, 4.500 kr.

Lyd og lys er inkluderet. Transport afregnes med 4 kr. pr. km for hele turen, altså både ud og hjem, for det koster at køre en bil, ligesom det gør for alle andre. Vi har samlet det hele, også hvad der får prisen til at flytte sig, på prissiden.

Sådan forløber aftenen

Vi møder typisk ind to timer før, vi skal spille. Vi siger hej til personalet og til jer, og så går vi i gang med at stille op. Er der taler eller indslag undervejs, sørger vi for at være væk imens, så vi ikke forstyrrer.

Et kvarters tid før vi skal spille, tager vi en hurtig lydprøve. Så spiller vi det antal sæt, vi er hyret til. Standarden er tre sæt á 45 minutter, og vi kan også lægge tiden som to á 60 eller á 80. I pauserne sætter vi musik på, som regel noget mere afdæmpet end det, vi selv spiller, så folk lige får et pusterum.

Vil I ikke have, at festen slutter, når vi er færdige, kan I købe et ekstra sæt. Det afregnes samme aften. Ellers pakker vi ned, siger tak for i aften og kører hjem.

Musik under maden

Vil I gerne have, at bandet er stillet op, før gæsterne kommer, koster det ekstra, fordi der ganske enkelt er flere mandetimer i det. Bestiller I en dinnermusiker, er den tidlige opstilling med i prisen.

Under middagen spiller en dinnermusiker afdæmpet i baggrunden. Vi tier stille, når der er taler eller indslag, og vi hjælper gerne, hvis nogen skal bruge en mikrofon eller have afspillet noget lyd. Vores egne pauser lægger vi der, hvor indslagene er, så der bliver mest mulig musik ud af aftenen.

Brudevalsen

Vi spiller den gerne live. Nogle par foretrækker det, fordi det bliver noget andet i rummet, når den bliver spillet af mennesker.

Andre har øvet sig til en helt bestemt indspilning, tit i et roligere eller mere dansevenligt tempo, og så er det bedre at afspille den. Har I brugt en aften på et danseværelse og talt takter, så skal I ikke stå og opdage til brylluppet, at tempoet er et andet. Sig det til os, så afspiller vi jeres.

Og så kan man gøre andre ting med den. Vi har spillet en halv brudevals, hvorefter vi stoppede, kiggede forvirret rundt i rummet, og satte et Avicii-nummer på i stedet. Det var aftalt med parret på forhånd. Gæsterne troede, noget var gået galt.

Når tidsplanen skrider

Det gør den. Vi var til et bryllup, hvor vi var hyret til to sæt, og hvor festen bare trak ud. Talerne blev ved, indslagene blev ved, og vi ventede og ventede på, at der overhovedet var nogen, der var klar til at danse brudevals.

Det, vi gjorde, var at skære i vores egen pause i stedet for i musikken. Vi spillede to lidt kortere sæt, men med væsentligt mindre pause imellem, så parret fik mest muligt ud af den tid, der var tilbage.

Tommelfingerreglen: tidsplanen kan rykke sig en halv time, uden at I mærker noget. Derefter begynder vi at spille kortere, og så leder vi efter et sted at give tiden tilbage.

De to fejl, vi ser oftest

Musikken bliver lagt for tidligt

Mange par vil have os i gang kl. 22.30. Det sker næsten aldrig, for på det tidspunkt mangler der stadig indslag. Læg musikken kl. 23.30 i stedet. Så er der luft i programmet, og I undgår at stå med et band, der venter, mens svogeren holder tale nummer fem.

Der er ikke plads, hvor bandet skal stå

Vi skal bruge minimum 3x5 meter. Problemet er sjældent, at pladsen ikke findes, men at der står borde på den, når vi ankommer. Så kan vi ikke stille op, og vi må vente på, at bordene bliver rullet væk. Det er ærgerligt, og det æder af tidsplanen på det værst tænkelige tidspunkt. Aftal med lokalet, hvornår hjørnet er ryddet.

Ønskenumre: I må gerne sende ønsker på forhånd, og I er også velkomne til at ønske på dagen. Men som udgangspunkt spiller vi den sætliste, vi har forberedt, og det er for at sikre den højest mulige kvalitet. Kan vi spille nummeret ordentligt, gør vi det gerne. Vil en gæst synge med på et omkvæd i et nummer, vi har på listen, er de meget velkomne.

Hvor vi spiller

Vi har base i Aalborg og spiller i hele Nordjylland, resten af Danmark, og videre til Norge, Sverige og Tyskland. Transport regnes fra Aalborg, så jo tættere I er, jo mindre fylder den post.

Skal vi spille til jeres bryllup?

Fortæl os kort om jeres dag, dato og sted, så vender vi tilbage med et fast, uforpligtende tilbud.

Book jeres dato

Skal I stadig vælge band, har vi skrevet syv råd ned i Sådan vælger I det rigtige bryllupsband.

← Til forsiden