Book
Firmafest · Aalborg & Nordjylland

Band til firmafest

Fire konservatorieuddannede musikere fra Aalborg. Sommerfest, jubilæum, reception eller gallamiddag. Vi spiller festen, og vi kører lyden til talerne, mens vi er der.

Det her er siden for firmaets fester hen over året. Skal I holde julefrokost, har vi skrevet om den for sig, for der er nogle ting, der kun gælder i december.

Hvad koster et band til firmafest?

Det er som regel det første spørgsmål, så lad os tage det med det samme. Prisen er den samme hele året.

Dinnermusiker Afdæmpet musik under maden. Passer til reception og gallamiddag. fra 5.000 kr.
Bandet, kvartet Tre sæt á 45 minutter. Fyldt dansegulv fra første nummer. 17.000 kr.
Band og DJ Anbefalet Fuldt band og DJ, der kan skiftes til at tage aftenen. fra 21.500 kr.
Hele aftenen Dinnermusiker til middagen, fuldt band til festen, DJ en time til sidst. fra 26.500 kr.

Tilkøb: kvindelig sanger, 4.500 kr. Fjerde sæt, 4.000 kr.

Lyd og lys er inkluderet. Transport afregnes med 4 kr. pr. km for hele turen, altså både ud og hjem. Alle tal, og hvad der får dem til at flytte sig, står på prissiden.

Vi kører også lyden til talerne

Det her er den del, der oftest bliver overset, når et firma planlægger en fest.

Der skal holdes tale. Der skal måske hyldes en jubilar, uddeles en pris, vises en video, køres en præsentation med lyd på. Og et sted i planlægningen går alle ud fra, at den del løser sig selv.

Det gør den ikke. Men vi står der i forvejen med et anlæg, mikrofoner og en, der ved, hvordan man betjener det. Så vi kører mikrofonen til talerne og afspiller det, der skal afspilles. Det er ikke noget, I skal købe til, og det er ikke noget, I skal finde en anden leverandør til. Det følger med, fordi vi alligevel er der.

Sig det bare til os på forhånd, hvis der er noget, der skal vises eller afspilles, så vi kan teste det, mens der stadig er tid til at finde en løsning.

Vi er væk, når der skal være stille

Er der taler eller indslag undervejs, sørger vi for at være væk imens. Vi lægger vores egne pauser præcis der, hvor indslagene er, så der bliver mest mulig musik ud af aftenen og mindst mulig ventetid for jer.

Til en reception eller en gallamiddag er det tit en dinnermusiker, der passer bedst. Musikken skal ligge under samtalen i stedet for at tage over, og der skal være plads til, at nogen kan rejse sig og sige noget uden at skulle råbe.

Størrelsen afgør, hvad tilbuddet indeholder

Er I 150 gæster eller derunder, har vi selv det anlæg med, der skal til, og så er den del klaret uden videre.

Bliver I flere, skifter opgaven karakter. Så skal der en rigtig produktion til, og den henter vi hjem gennem de teknikere, vi altid bruger, og lægger den ind i tilbuddet. I skal hverken indhente sidetilbud eller koordinere mellem to leverandører. Det største, vi har spillet til, var omkring 1.000 mennesker.

Derfor spørger vi til antal og lokale tidligt i dialogen. Et arrangement på 600 personer prissættes ikke som et på 80, og det er ærgerligt at opdage sent i processen.

Skift mellem bandet og DJ

Til firmafester er det her nok det råd, vi giver oftest.

Den klassiske model er, at bandet spiller sine sæt, og DJ'en runder af til sidst. Prøv i stedet at lade de to skiftes hele vejen igennem. Et sæt band, et sæt DJ, og så videre.

Grunden er, at en firmafest samler et bredere udsnit af mennesker end nogen anden fest. Praktikanten og afdelingslederen med 30 år på bagen er til samme arrangement, og deres pladelister har ikke meget til fælles. Når live og DJ skiftes, går der aldrig lang tid, før der kommer noget, den enkelte kan lide.

I pauserne: Der er altid musik, også når vi ikke selv står på scenen. Dansegulvet skal ikke tømmes, fordi bandet holder et kvarters pause.

Hvor vi spiller

Vi har base i Aalborg og spiller i hele Nordjylland, resten af Danmark, og videre til Norge, Sverige og Tyskland. Transport regnes fra Aalborg, så jo tættere I er, jo mindre fylder den post.

Skal vi spille til jeres firmafest?

Fortæl os kort om dato, sted og hvor mange I er, så vender vi tilbage med et fast, uforpligtende tilbud inden for 24 timer.

Book jeres dato

Skal I holde julefrokost, har vi skrevet om band til julefrokost. Er det et bryllup, står det på band til bryllup.

← Til forsiden